Utroligt at det kan være en nyhed værd at nævne at familierestauranter lokker med fed mad til børn. Doh! Det er da hamrende oplagt at lokke med kombinationen fedt, sukker og salt. Det er det de unge vil ha. Og de gamle!

Wake up call: Det jo ikke lille Ole på 4, der skal betale gildet når familien er på McD, det er nok heller ikke ham, der har hjulet familiecontaineren derover - det er jo netop forældrenes behov:

• Instant gratification: Letfordøjelig græsning
• Legetøj til ungerne
• 5 minutters kiggen rundt på de andre og tænke, selvfedt, "jeg er sgu' for sej til det her sted"...
• Et øjeblik hvor man glemmer at man er sulten igen efter en halv time.

McD er en anti-katarsis, en modreaktion til hjemmebagte gulerodsboller, sukkerfri børneinstitutioner og overdreven politisk korrekthed - og er i øvrigt virksomt imod tømmermænd. Forældre ved godt at det er dyr og dårlig mad (særligt hvis man kan lave mad selv). Vi ville finde derhen om så de skrottede markedsføringen (for ærlig talt, hvornår så du sidst en McD reklame, du gerne ville identficeres med?). At reklamerne i restauranterne viser den mad, vi er kommet for at forurene vore kroppe med, er vel kun rimeligt. Alt andet ville være hykleri. For det er ikke børn, der slæber børn med på familierestaurant, det er forældre, og det er sgu' deres (vores) ansvar at formidle en rimelig madkultur til ungerne, herunder at give efter for den menneskelige svaghed, der i den sidste ende gør os til mennesker. Med måde.

Jeg løftede godtnok brynene da jeg juleaften pakkede en gave op og der inden i var en bog med titlen Lyst. Er det ikke lidt kinky? Men Claus Meyers madbog ser nu meget god ud, og jeg har da også fået prøvet en opskrift - det var selvfølgelig en dessert.

Armagnacparfait hedder opskriften, men i mit forsøg måtte det bare blive cognacparfait, for kampen om det daglige brød (a.k.a. Føtex i myldretiden) efterlod mig uden de dyre dråber, men dog med svesker nok til en heldagsudflugt med OK-klubben. For svesker skuller der også i. Men finten var den tilhørende portersirup (ingen nøjagtig sukkermængde angivet). Den giver retten et nødvendigt pift, så det ikke bliver for rigt (hvis sirup overhovedet kan det.)

Alt taget i betragtning var det en succes. Jeg tror siruppen blev kogt lige rigeligt tyk, men godt smagte den, hvis man altså er til porter. Mange kunne kun spise én portion, men den er trods alt hvinende sød.

Jeg vil tro at den ville egne sig godt til en dessertvin med mere bid i end den Vin Santo, jeg serverede til, lidt efter de forhåndenværendes søms princip.