... i håndskrift, måske.

Skoubo fik en pæn debut, især når man tænker på at han næsten lige var landet i Spanien efter hvad der må have været en krævende flyrejse.

Jeg løftede godtnok brynene da jeg juleaften pakkede en gave op og der inden i var en bog med titlen Lyst. Er det ikke lidt kinky? Men Claus Meyers madbog ser nu meget god ud, og jeg har da også fået prøvet en opskrift - det var selvfølgelig en dessert.

Armagnacparfait hedder opskriften, men i mit forsøg måtte det bare blive cognacparfait, for kampen om det daglige brød (a.k.a. Føtex i myldretiden) efterlod mig uden de dyre dråber, men dog med svesker nok til en heldagsudflugt med OK-klubben. For svesker skuller der også i. Men finten var den tilhørende portersirup (ingen nøjagtig sukkermængde angivet). Den giver retten et nødvendigt pift, så det ikke bliver for rigt (hvis sirup overhovedet kan det.)

Alt taget i betragtning var det en succes. Jeg tror siruppen blev kogt lige rigeligt tyk, men godt smagte den, hvis man altså er til porter. Mange kunne kun spise én portion, men den er trods alt hvinende sød.

Jeg vil tro at den ville egne sig godt til en dessertvin med mere bid i end den Vin Santo, jeg serverede til, lidt efter de forhåndenværendes søms princip.