For tiden arbejder jeg primært som word programmør hvor jeg producerer Word dokumenter og tegninger, fylder tavler og bladrer i aldrende, sommetider ufuldstændig dokumentation, går til møder og taler i en uendelig strøm, heldigvis med rigtig begavede mennesker. Resultatet går videre til en kommité af ikke-udviklere og først om et par måneder (tidligst) vil de abstrakte højniveautanker blive til konkrete designs og først måske om et halvt år bliver det til Java kode, XML skemaer, databasetabeller, etc.Jeg tror der er mange it-udviklere (nogle af mine kolleger, ved jeg) der helst er fri for denne type opgave. Men prøv at se det på denne måde:
- Man kan komme langt omkring: I Word behøver du ikke starte fra bunden eller noget. Du kan være vævende, bare kald det helikoptersyn. Du behøver ingen import-sætninger, ingen cheked exceptions.
- Det går hurtigt. Tegn en kasse - vupti, det er en server, en cylinder: Straks det er en database. Og en enkelt linje kan være alt hvad du vil ha' den til at være (undlad pilespidser, så kan du overføre alle slags trafik blot med at gestikulere lidt med fingeren)
- Det er nemt: Hvis du f.eks. forbinder to kasser med en streg, der passerer igennem en sky betyder det at nogen skal fedte i timevis med underlige VPN-fænomener og grimme NAT-tabeller. Men ikke dig - ihvertfald ikke lige nu.
- Alt kan lade sig gøre: Du behøver ikke tænke på om data følger samme formater. Bare man tegner kasserne i pæne lag kommer der nogen og fylder dem ud som hhv. applikationsserver, databaser og magisk middleware.
- Brugerhåndtering uden brugere: Tændstikmænd brokker sig aldrig. Tænk på perspektiverne!
- Fejlhåndtering: Bare sig kompenserende aktioner. Det lyder jo meget mere struktureret end fejlhåndtering.
- Det er nemt at tegne en stabil arkitektur. Man skal bruge masser af akronymer, f.eks. SOA, BPEL, WS-xxx og OIO. Gentaget tilstrækkeligt kan arkitekturen beskyttes fra kloge spørgsmål.
- Man kan ikke unit-teste et Word dokument.
- Nogen vil spørge om løsningen er forberedt for X, hvis man har glemt et akronym. Seneste skud på stammen er BPMN og Semantic Web. Nå ja, det er ikke mine penge.
- Den redaktionelle proces i Word kan være lidt af en prøvelse. Nåja, Word betyder jo blot tekstbehandling, men diagrammer, pæne mapper, notater og et virvar af flip-over kladder bliver ret uhåndtérligt i længden.
- Tændstikmanden forstår dig ikke.
- Møder, møder, møder
- Efter nogle uger begynder en lille nagende fornemmelse af rastløshed at melde sig. En rastløshed som kun kureres ved kode og kørende systemer.
Kommentarer[2]
Skrevet af jesper den 30. november 2005 14:39:42 CET
- men vi vil så gerne have at I bliver lidt længere (så vi kan nå et mål mere!) Måske var det sådan Lokomotiv Moskva spillerne tænkte da de slukkede lyset for Brøndby i aftenens kamp.
Trods mine normale affiniteter i boldens verden synes jeg det er drønærgeligt at Brøndby ikke kunne gøre det bedre, når nu de var foran med 2 mål. Der er jo sådan noget med ranglister og sådan.
Alle hold kan kollapse totalt nu og da - men hvorfor mon det altid sker for de danske hold når de spiller internationalt?
Kommentarer[0]
Skrevet af jesper den 23. november 2005 20:06:39 CET
Min blog om løst og fast er tilbage, nu i ny og forbedret udgave...
Kommentarer[0]
Skrevet af jesper den 23. november 2005 16:56:46 CET